Formand
Torben Tobiasen
Jeg er født og opvokset i et lille landsbysamfund uden for Esbjerg. Bor sammen med min kone Sussi og vores 2 teenagebørn i hjertet af Nordby lige overfor blomsterbutikken. Vi flyttede til Fanø for mere end 20 år siden. Jeg er glad for at bo på Fanø, naturen, bymiljøerne og det rige butiks- og foreningsliv.
Vi har handlet i Brugsen gennem alle årene og har lært den at kende som en spændende og inspirerende butik med serviceminded personale.
Jeg er uddannet revisor og har arbejdet som revisor i Esbjerg i mere end 25 år.
Vores bestyrelse arbejder professionelt efter en forretningsorden og foreningens formål og vision. Jeg har været med i bestyrelsen siden september 2020, som henholdsvis næstformand og formand. Jeg er med i bestyrelsen, fordi jeg gerne vil være med til at præge, hvordan Fanø Brugsforening skal udvikle sig.
Fanø Brugsforening er medlemsejet og øens største fællesskab med mere end 2.800 medlemmer. Det er vores allesammens brugs, og den skal udvikles i henhold til jeres ønsker og behov og samtidig understøtte den gode udvikling på Fanø. Som bestyrelsesmedlem arbejder jeg for at varetage alle medlemmers interesser.
Jeg tror på service og kvalitet fremfor for kvantitet og pris, både indenfor dagligvarer og turisme på Fanø. Og vil arbejde for at efterleve foreningens formål ”de bedste mulige varer – til lavest mulige priser”
I den nuværende samfundsøkonomiske situation har vi i bestyrelsen og ledelsen især haft fokus på det sidste.